Jeg sagde mit kontorjob op for længe siden. Men mens jeg rejste rundt i Alaska, blev jeg forelsket i slædehunde, og jeg vidste bare, hvad jeg måtte gøre. Jeg fandt et job i Canadian Rockies og begyndte at lære om slædekørsel. Efter nogle få uger var jeg sikker på, at jeg ville lære mere om hunde og den livsstil, så jeg ansøgte om job hos Green Dog Svalbard. Helt fra starten var jeg super begejstret, fordi fotos, videoer og anmeldelser viste, at firmaet er helt fantastisk.
Jeg kom til Svalbard i begyndelsen af december, med to måneders mørke foran mig, 30 fantastiske hunde, som var mine og noget nyt at lære hver dag. Det var hårdt, men “no guts, no glory”, ikke sandt? De næste par måneder vil jeg beskrive som den mest fantastiske rejse i mit liv. 12 timer om dagen uden for i -20, højarktisk isbjørneland, din egen kennel med 30 hunde, som du er fuldt ud ansvarlig for og den mest fantastiske natur hele vejen rundt. Vi går hver dag ud i fuldstændigt mørke, men meget ofte lyser nordlyset himlen op. Det er som en ren arktisk drøm, og følelsen af eventyr er virkelig overvældende. Livet fløj forbi, og solen kom langsomt tilbage til Arktis. Jeg har været på farten de sidste 7 år, og selvom jeg har rejst i omkring 50 lande må jeg sige, at februar/marts på Svalbard er en af de mest utrolige ting, jeg nogensinde har oplevet! Så fantastisk! Dagene gik hurtigt, og nu er der allerede gået næsten 2 år, og jeg er glad og stolt over at være en del af selskabet Green Dog.
For os er det ikke et job, det er en livsstil og en ren lidenskab at skabe oplevelser, som vil forblive hos vores kunder, resten af deres liv.
En dag som Green Dog guide
De fleste af de Green Dog-ansatte bor med vores slædehunde i Bolterdalen. De fleste af os bor i hytter uden rindende vand, på lidt plads og normalt med 3 hunde indenfor. Jeg tilbragte 8 måneder i en hytte som denne, og det var den bedste vinter i mit liv. Jeg er ikke den største fan af den moderne verden, så at bo i den højarktiske ødemark var som en drøm, og jeg vil aldrig glemme det.
Af forskellige grunde flyttede jeg til byen, og nu vil jeg beskrive en almindelig arbejdsdag om vinteren for dig. Jeg står normalt op klokken 6 og starter dagen med varm havregrød. Det er utroligt at se effekten af varm og kold morgenmad, hvis du arbejder udenfor i meget kolde omgivelser. Så kører jeg til Green Dog, imens jeg nipper til en kop kaffe, lytter til Eddie Vedder eller Johnny Cash og nyder udsigten. En af de mest fantastiske ting sker: Så snart mine hunde hører lyden af min bil, bliver de alle skøre! Dette er grunden til, at vi bor på Svalbard. At have 30 slædehunde og være i stand til at arbejde med dem hele året rundt er bare fantastisk. Et hurtigt knus er et must, og hundene får morgensuppe, rått kød med vand. Så er det tid til at muge ud, du må selv sørge for at kenellen er fuldstændig ren og at al hundemøg er fjernet. Dernæst forbereder jeg slæder, kontrollerer nomen, får frost ud af slædemederne, seler hundende på – nogle gange er det meget godt at løbe rundt for at holde sig selv varm. Det, der hjælper os meget, er den rutine, vi følger, for at sikre , at alt er klar. I dag har vi en heldagstur til isgrotten, så jeg forbereder varmt vand, sovepose (hvis nogen bliver for kold), satellit telefon, signalpistol og riffel og kører ind for at hente gæster.
Hvis jeg henter dig, så stol på mig, at smilet ikke er falsk. Jeg tilbragte tidligere al for megen tid på kontoret, så jeg er af hjertet glad for at tage dig med ud på tur. Bilen stopper ved siden af kennellen, og hundene gør af glæde. Det er det første øjeblik, gæsterne ser mine hunde, og jeg elsker det. Det er vigtigt for mig at forklare forskellen mellem arbejdsdyr og hushund. Ja, hundene lever en del af deres liv på kæde, men se på dem, de er ustyrligt glade og de stortrives! En tur i omklædningsrummet og derefter hurtigt ud at kæle med hundene. Bare kast dig ud i det og kæl så meget med hundene som du orker. Derefter begynder vi med en mere alvorlig del, når vi gennemgå sikkerhedsbriefingen.
En stor del af det at guide er at kunne læse sine gæster, og du kan være sikker på, at vi har masser af erfaring i Green Dog :). Derefter spænder vi hundene foran slæden, de hyler, hopper, leger, og du gæster som næsten ikke kan tro deres egne øjne. Så meget lidenskab, så meget magt – det er som heroin for dem! Jeg har to gæster på min slæde og vi slipper rebet som er fastgjort til pælen, og så vi flyver gennem sneen. Andre gæster på ikke-guidede slæder følger. Så snart hundene kører, er de fuldstændig rolige, og vi krydser gennem dalen, vejret er fantastisk, intet er bedre end dette. Jeg har sædvanligvis 3 uguidede slæder efter mig, så vi stopper lejlighedsvis for at tage fotos og omtrent efter 2 timer ankommer vi til isgrotten på Scott-Turner gletscheren. De sidste 2 kilometer slæder vi op ad bakke, så vi hopper af og til af slæden, for at hjælpe hundene lidt. Efter at have parkeret hundene er det tid til en kop tiltrængt kaffe og en pose turmad.. Kan du forestille dig noget bedre end -15, varm kaffe og dig selv sidde på et rensdyrskind midt i Arktis på 78 breddegrad? Det kan jeg ikke 🙂
Isgrotten venter på os, og vi går ned i den frosne kløft. Hvad der fra mit synspunkt er supercolt her, er, at du nu går inde i en gletsjer, som du kørte hundeslæde på lige før. Farverne er fantastiske, væggene er som fremstillet af glas, og du er i vores ispalads! Mange af vores gæster kan ikke tro deres øjne, det er bare fantastisk. Men nu er det tid til at komme tilbage, så vi forbereder hundene og begynder at nedkørslen på ca. 300 højdemeter. Hunde og guider kender deres job, så du kan slappe af og nyde turen ned, føle eventyret og så er vi i dalen igen og få timer senere er du tilbage i vores kennel.
Tid til at klappe hundene er absolut nødvendigt, når vores helte vinker med deres prægtige haler. Efter at du har klædt om, vil jeg invitere dig med ind i vores varme hytte, og vi vil dele en kop kaffe og et par småkager. Du kan også få en cognac, det er Green Dogs gæstfrihed. Vi siger farvel til hundene, og dagen er forbi. Ihvertfald for gæsterne. Jeg kører tilbage for at fodre, hundene gør som gale, når jeg nærmer mig kennellen. De fortjener en ordentlig middag. Efter det bruger jeg lidt ekstra tid med mine hunde, jeg sidder bare ved siden af hundehuset, kæler for dem og slapper af. Hvis jeg er heldig nok, vil de begynde at hyle, eller himlen vil blive farvet af nordlys. Endnu en dag i paradis er forbi, jeg er træt, men lykkelig. Et varmt hjem, et glas rødvin og følelsen af at du laver noget, der giver mening, og at du gør mennesker (og naturligvis hunde) glade.
Jan Hvizdal