Efter at have hjulpet med at gøre hundene klar til afgang, vil guiden lede jer ind i Bolterdalen. Hundene vil i starten bjæffe og hyle af utålmodighed, men så snart vi kommer i gang, vil en behagelig stilhed indfinde sig. De ivrige hunde vil lægge ud med høj fartt, men efter et par kilomter, vil de synke ind i et mere jævnt tempo.
Ude i polarnatten, slukker vi for pandelamperne og på en akyfri dag, vil konturerne af de smukke Svalbard fjelde vises. Kigger vi mod syd, kan vi se at det er lidt lysere i horisonten. Det snedækkede landskab reflekterer månelyset, stjernene og hvis vi er heldige: nordlyset. Det er utroligt så meget man faktisk kan se af landskabet, når man bevæger sig væk fra civilisationens lys.
Hundekøring er en fantastisk og autentisk måde at opleve arktis på og denne tur vil give dig en udmærket introduktion til både det at køre hund og også til glæden ved at arbejde med polarhunde. Guiden vil køre forrest sammen med to gæster og gæsterne følger derefter 2 og 2 med eget hundespand. Vi skiftes til at køre og til at sidde på slæden. Vi anbefaler at du ifører dig varmt uld undertøj, varme overtræksbukser og en tyk uldtrøje, under heldragten.
Fra 1/11 til 1/12 kan du tage med os to gange dagligt på turen “På tur med slædehunde i polarnatten”.