I August 2018, fik jeg som nyslået pensionist muligheden for at opfylde drømmen om at komme til Svalbard. Min kone og jeg tog med Hurtigruten og i programmet var inkluderet et møde med slædehundene på Green Dog. Jeg har aldrig haft eller ønsket at få hund, men at mødes og omgås disse hunde … Måske lyder det primitivt, men vi blev begge forelsket. Vi fik at vide, at det er muligt at adoptere en pensioneret slædehund. Vi tog hjem og overvejede og talte om det. Og havde e-mail-kontakt med Martin – “hunden skal være i stand til at omgås børnebørn i alle aldre” osv.
Ved udgangen af 2018 havde vi besluttet os – vi ville adoptere en pensjoneret slædehund fra Svalbard og lade den flytte ind i vores hjem, et lille antal kilometer fra Stockholm. Martin valgte et par hunde ud – inklusive otte år gamle Lotte. Vinteren 2019 skulle vi begge tilbage til Svalbard og Green Dog for at tage på slædetur, møde hundene og derefter vælge vores hund. Men jeg blev akut syg, så vi måtte aflyse turen. Jeg kom i form igen, og i juli 2019 var vi tilbage i Longyearbyen og mødtes og socialiserede med nogle hundepensjonister hos Green Dog, som Martin havde valgt. Store hunde! Vi var ude at gå med dem i snor. Man kan ikke ligerfrem sige, at vi gik tur sammen – Jeg blev meget effektivt trukket op ad bakke, hvilket var godt for mig! Lotte eller Vodka? Det endte med Lotte, som smider sig på ryggen og vil kløs på maven.
Og siden skubber til dig med en pote, hvis du holder op med at klø hende. Blodprøve og tre måneders karantæne – hele tiden meget god hjælp og service fra Martin og Green Dog. Og i november kom jeg tilbage til Longyearbyen igen for at tage Lotte med mig hjem – det var meget sjovt med veterinærbesøg, lufttransport osv. Hvordan går det? Meget godt, vi er meget fascineret af, hvordan Lotte tilpassede sig og hvordan hun fungerer. Cool, lidt afslappet, holder lidt afstand. Nogle gange “følger hun os som en hund”, men kommer ikke og vinker med halen, hvis vi har været borte. Det passer os godt. Charmerer alle, der kommer på besøg. Og hun fungerer godt i snor! Går hurtigt med min kone, som går med god fart. Og forstår, at jeg er langsom og går da langsomt med mig.
Så vi valgte den rigtige. Det, der nu genstår for mig er at vende tilbage til Svalbard for at tage på slædetur. Kan det mon blive muligt? ( Og ja, Erik – det kan det! Vi glæder os til at se dig igen 😊 Klem fra oss på Green Dog)
Erik, næsten 70 år
